Engang var det helt normalt at der var bænke ved de bordet hvor familien satte sig for at spise deres måltider. Hvornår det startede og hvornår det sluttede har jeg ingen ide om, men til tider kan jeg synes at det er lidt ærgerligt, at vi ikke benytter bænken lidt mere.
Bænken i spisestuen
Som nævnt var den mest almindelige bænk den familien havde i deres spisestue. Man kunne sidde 3, 4 eller måske 5 personer ved siden af hinanden på samme langside. For store familier var bænken ikke kun en billigere løsning, men det var også en langt mere praktisk løsning da flere mennesker ville fylde mindre plads.
Ulemperne ved bænken var blandt andet at de ofte ikke havde nogen rygstøtte og derfor kunne man ikke sidde der ret længe uden at få forfærdeligt ondt i ryggen. Om det var meningen så man hurtigt kunne komme tilbage til arbejdet eller om det var for at spare på materialer skal jeg ikke kunne sige. Det kan også skyldes, at det var lettere at komme af og på bænken hvis man var havnet i midten. Med et ryglæn ville det blive relativt besværligt.
Bænken i parken og haven
Ideen omkring bænke tog folk med hjem i haven. Havebænken blev populær hos villaejerne med de lidt større haver og blev primært brugt til udsmykning. I dag tjener de igen et praktisk formål i form af deres evne til at spare plads og bringe familien tættere sammen.
I rigtig mange danske haver finder man den populære komposition af et bord med to bænke. I 70’erne og 80’erne gik folk amok og købte dem på livet løs. De var lavet i en rigtig god kvalitet og derfor ser man dem stadig i talstærke numre rundt omkring i det danske landskab.
Også på terrasser er de meget brugt og folk er igen ved at vænne sig til dem.
Det ændrer dog ikke på, at de stadig har nogle ulemper i forhold til at sidde på stole. Man sidder gerne tættere (det er ikke noget alle kan lide), det er sværere at komme af og på bænken og specielt hvis man har fået plads i midten. Og sidst så er der ikke noget ryglæn og det gør derfor at man hurtigt bliver træt. Det er ikke et møbel som man sidder længe på.
(OBS. når jeg taler omkring bænke uden ryglæn, så gælder det naturligvis kun dem ved borde. Bænke i parker og haver har normalt altid et ryglæn).
Men når alt kommer til alt, så er bænken fantastisk og heldigvis opdager flere og flere den charme.